Skip to content

ADR farligt gods: dokumenter, mærkning og uddannelse

AI-Læring ApS logo

Skrevet af AI-Læring ApS, Udvikler af AIL TMSOpdateret · Læsetid: 6 min.

Ved transport af farligt gods skal I afklare, om transporten følger det fulde ADR-regelsæt eller en konkret undtagelse. Her får I grundkravene til dokumenter, mærkning, uddannelse og sikkerhedsrådgiver samt et forslag til kontrollen før afgang.

Begynd med godset og transportens regelgrundlag

Vejtransport af farligt gods i Danmark skal som hovedregel følge ADR og den danske bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. Reglerne vedrører også aktiviteter omkring transporten, herunder af- og pålæsning. ADR er derfor ikke kun et spørgsmål om chaufførens bevis.

Godset skal være transportklassificeret inden transporten. Klassificeringen omfatter et UN-nummer, en godsbetegnelse og, hvor relevant, en emballagegruppe. Det er afsenderen, der skal forestå klassificeringen. Bed derfor om afklarede godsoplysninger, før I tager endelig stilling til opgaven.

Brug oplysningerne som udgangspunkt for at undersøge transportvilkårene. Afklar især, om I skal planlægge efter det fulde regelsæt, eller om betingelserne for en bestemt undtagelse er opfyldt. Undgå at acceptere en generel besked om, at leverancen blot er en lille mængde.

Denne gennemgang er et grundoverblik, ikke en vurdering af en bestemt last. Brug den sammen med jeres øvrige arbejde med lovkrav og rapportering i transportbranchen, og få de konkrete transportvilkår afklaret med en sikkerhedsrådgiver ved tvivl.

Skeln mellem frimængde og begrænsede mængder

Frimængdetransport og transport i begrænsede mængder, også kaldet LQ, er forskellige undtagelser. Vurder dem hver for sig frem for at bruge betegnelserne som synonymer.

Ved frimængdetransport er udgangspunktet den samlede mængde farligt gods i emballager på den transporterende enhed. Ordningen gælder stykgods, ikke tanktransport. Der gælder fortsat krav, blandt andet om transportdokument, mærkning af kolli og relevant uddannelse.

LQ handler derimod om farligt gods emballeret i begrænsede mængder efter særlige emballeringsvilkår. Mængdegrænsen afhænger af godset. Kolli skal have LQ-mærkning, og afsenderen skal før transporten oplyse transportøren om godsets bruttovægt på en sporbar måde. Medarbejdere med LQ-opgaver, herunder chaufføren, er omfattet af opgavetilpassede uddannelseskrav.

Som intern arbejdsgang bør I notere, hvilken undtagelse der anvendes, hvem der har vurderet den, og hvilke oplysninger vurderingen bygger på. Aftal også, hvem der tager stilling igen, hvis kunden ændrer godstype, emballering eller mængde. Betragt ikke en tidligere vurdering som en automatisk accept af en ændret ordre.

Hold transportdokument og skriftlige anvisninger adskilt

Ved transport efter det fulde regelsæt skal der medbringes transportdokument og skriftlige anvisninger. Dokumentkravet består også som udgangspunkt ved frimængdetransport. Brug ikke de skriftlige anvisninger som erstatning for oplysningerne om den konkrete last.

For almindeligt stykgods omfatter transportdokumentets oplysninger blandt andet:

  • Identifikation: UN-nummer med bogstaverne UN foran og den officielle godsbetegnelse.
  • Fareoplysninger: Relevante fareseddelnumre og emballagegruppe, hvis godset har fået tildelt en sådan.
  • Forsendelsen: Antal og beskrivelse af kolli, hvor relevant, samt den samlede mængde af hver type farligt gods.
  • Parterne: Navn og adresse på afsender og modtager eller modtagere.
  • Ruten: Tunnelrestriktionskode, når den er påkrævet.

Listen er et grundoverblik. Få dokumentets samlede indhold og eventuelle særlige oplysninger kontrolleret for den konkrete transport, før det bruges som fast skabelon.

Bed afsenderen levere oplysningerne i en aftalt struktur, og sammenhold dem med den bestilte transport. Ved uoverensstemmelser bør I afklare dem, inden bilen sendes af sted, frem for at lade chaufføren gætte ved afhentning.

Den almindelige opbygning af fragtbrevet behandles særskilt i artiklen om fragtbreve og CMR-regler. Her bør jeres kontrol koncentreres om de oplysninger og dokumenter, som farligt gods kræver.

Kontrollér mærkning af både kolli og køretøj

Mærkning af kolli og mærkning af den transporterende enhed er forskellige kontrolpunkter. ADR indeholder særskilte bestemmelser om begge dele. Ved transport efter det fulde regelsæt skal den transporterende enhed mærkes med orangefarvede skilte og i visse tilfælde også faresedler.

Ved frimængdetransport gælder fortsat krav om farligt gods-mærkning af kolli. Ved LQ skal kolli have den særlige LQ-mærkning, og i visse tilfælde skal den transporterende enhed også mærkes. En undtagelse bør derfor ikke omsættes til en generel besked om, at mærkning er unødvendig.

Lav gerne separate kontrolpunkter for emballagerne og bilen. Sammenhold mærkningen med godsoplysningerne, og aftal, hvordan chaufføren skal reagere, hvis en påskrift mangler, er skjult eller ikke stemmer med dokumenterne. Lad en fagligt kvalificeret person afklare uoverensstemmelsen.

Ved transport efter det fulde regelsæt er der desuden krav om håndildslukkere og sikkerhedsudstyr. Godset skal være forsvarligt stuvet og fastgjort. Hold derfor dokumentkontrol, mærkningskontrol og kontrol af last og udstyr som tydelige, separate opgaver.

Uddannelse gælder også medarbejderne på kontoret

Ved erhvervsmæssig transport efter det fulde regelsæt skal chaufføren have et gyldigt ADR-bevis, som omfatter den godstype, der transporteres. Øvrige medarbejdere med farligt gods-opgaver, eksempelvis pakkere og læssere, skal være uddannet efter ADR kapitel 1.3.

Kravet er knyttet til arbejdsopgaven. En kontormedarbejder, der udfylder ADR-transportdokumenter, skal derfor også have relevant kapitel 1.3-uddannelse. Uddannelsen skal være gennemført, før medarbejderen påtager sig ansvaret for opgaven.

Ved frimængdetransport kan chaufføren have kapitel 1.3-uddannelse i stedet for ADR-bevis. Det betyder ikke, at transporten er uden uddannelseskrav.

Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for den senest gennemførte uddannelse efter kapitel 1.3 og 1.10 under hele ansættelsen og mindst ét år efter ansættelsesforholdets ophør.

Lav et medarbejderoverblik med arbejdsopgaver, gennemført uddannelse og eventuelle bevisers udløb. Brug det ved opgavefordeling og ved ændringer i bemandingen. Kontrollér især, om en medarbejder får nye opgaver med dokumenter, pakning eller læsning, frem for kun at følge chaufførernes beviser.

Afklar virksomhedens behov for sikkerhedsrådgiver

Ved erhvervsmæssig transport efter det fulde regelsæt er udgangspunktet, at virksomheden skal have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver. Rådgiverens opgaver omfatter rådgivning, kontrol af regeloverholdelse og udarbejdelse af en årsrapport.

Der findes undtagelser. Den danske bekendtgørelse undtager blandt andet virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende vedrører frimængdetransport eller farligt gods emballeret i begrænsede mængder. Vurder derfor virksomhedens samlede aktiviteter, ikke kun den næste tur.

Når virksomheden er omfattet af kravet, skal rådgiveren udpeges skriftligt. Oplysninger om udpegningen skal indsendes til Færdselsstyrelsen senest 30 dage efter udpegelsen via den digitale selvbetjening på Virk. Rådgiverens opgaver skal tilpasses virksomhedens aktiviteter og fastlægges skriftligt.

Brug afklaringen til at beskrive samarbejdet konkret: Hvem kontakter rådgiveren ved nye godstyper? Hvem følger op på konstaterede fejl? Og hvem sørger for, at ændringer i virksomhedens aktiviteter bliver vurderet? Gør kontaktvejen kendt for både disponering, terminal og chauffører.

Gør kontrollen til en fast del af disponeringen

Indfør en fælles arbejdsgang, hvor ordreoplysninger, dokumenter og faglige afklaringer gennemgås før afgang. Følgende er et forslag til intern kontrol, ikke en udtømmende ADR-tjekliste:

  1. Indhent afsenderens klassificering, mængder og oplysninger om emballering.
  2. Afklar det relevante regelsæt og grundlaget for en eventuel undtagelse.
  3. Kontrollér dokumenterne og sammenhængen mellem oplysningerne om godset.
  4. Kontrollér den planlagte chaufførs uddannelse og øvrige medarbejderes opgaver.
  5. Gennemgå mærkning, last og udstyr efter de konkrete transportvilkår.
  6. Registrér uafklarede forhold, og placér ansvaret for at få dem løst.

Hvis I bruger et transportsystem, så undersøg, hvordan oplysninger og kontrolpunkter kan knyttes til den enkelte ordre. Beskriv også, hvad der skal ske ved ændringer efter planlægningen, og hvem der må acceptere en ændret opgave.

Aftal en intern stopregel for manglende eller modstridende oplysninger. Lad en fagligt kvalificeret medarbejder eller sikkerhedsrådgiveren afklare forholdet, før I frigiver transporten. Brug samme fremgangsmåde, uanset om opgaven er ny eller kommer fra en tilbagevendende bestilling.

Frequently asked questions

Gælder ADR også ved transport i Danmark?

Ja. Vejtransport af farligt gods i Danmark skal som hovedregel følge ADR og den danske bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. Der findes konkrete undtagelser.

Skal chaufføren altid have ADR-bevis?

Ved transport efter det fulde regelsæt skal chaufføren have et gyldigt ADR-bevis, som dækker godstypen. Ved frimængdetransport kan relevant kapitel 1.3-uddannelse træde i stedet.

Skal der medbringes transportdokument under frimængden?

Ja, som udgangspunkt. Frimængdetransport er ikke en generel fritagelse fra dokumentkravet.

Er frimængde og LQ det samme?

Nej. Frimængde vedrører mængden af farligt gods i emballager på den transporterende enhed, mens LQ vedrører gods emballeret i begrænsede mængder efter særlige vilkår.

Hvornår skal virksomheden have en sikkerhedsrådgiver?

Ved erhvervsmæssig transport efter det fulde regelsæt er udgangspunktet, at virksomheden skal have en sikkerhedsrådgiver. Der findes blandt andet undtagelser for virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende vedrører frimængdetransport eller LQ.